VELKOMMEN TIL SPORTSRIDEKLUBBEN VALLENSBÆK
- og velkommen til vores hjemmeside
SIV er en meget aktiv stævnearrangør, som råder over én af Danmarks bedste stævnepladser, nemlig en 10.000 m2 udendørs Walber ebbe-flod fiberbunds bane på Vallensbæk Ridecenter. Til indendørs arrangementer tilbydes 2 store 20 x 60 ridehuse ligeledes med fiberbunde.
Klubben afholder stævner på alle niveauer hvert år - i både dressur og springning. Specielt er vores lands- og internationale stævner en stor deltager- og publikummagnet som vi er stolte af. SIVklub er også en aktiv medspiller i
Vestegnssamarbejdet og
Københavnsmesterskabet.
- vi støtter gerne vores dygtige ryttere
SIV betaler gerne medlemmers starttilskud til Danske Mesterskaber under DRF under disse forudsætninger:
a. Du skal have været medlem af SIV minimum 1 år før stævne deltagelse.
b. Ansøgningen sendes på mail til: bogholderisiv@outlook.com og være modtaget af SIV's bestyrelse inden stævne deltagelse.
c. Kun til danske mesterskaber.
d. SIV dækker startgebyret (transport, opstaldning, forplejning osv. dækkes ikke).